Sydvestjylland

Samtalegruppe: Nye rejsende.

Hvornår - og hvordan - er man "rigtig" voksen? Og hvorfor skal man være på en bestemt måde, bare fordi man er voksen? Eller kvinde? Vær med når Stine stiller skarpt på Tine Høegs bog Nye rejsende.

Om Tine Høeg

Tine Høeg sætter de gældende normer for moderskab, kvinderoller og kvindeligt begær under en kritisk lup. Hun skriver om voksenlivets mange facetter. Hendes karakterer har svært ved at finde fodfæste i voksenlivet. De vakler mellem at følge samfundets forventninger til dem og at give sig hen til ukontrollerede drifter, som har potentiale til at være både ødelæggende og skamfulde.

Hendes prisbelønnede debutroman "Nye rejsende" er en blanding af digt og prosa. Her følger man en nyuddannet kvindelig gymnasielærer, som står på tærsklen til voksenlivet. Den handler om forbudt kærlighed, køn og kønsroller og om at finde sig selv.

Hvad er en samtalegruppe?

En samtalegruppe er en slags enkeltstående læsekredsmøde. Samtalegruppen er for alle interesserede. Der er ikke krav om, at du skal være ekspert i litteratur eller erfaren læsekredsdeltager. Bare du har læst (eller lyttet til) bogen og har lyst til at snakke med andre om den.

Det praktiske

Mødet foregår online. En ordstyrer fra biblioteket, denne gang er det Stine, sørger for at facilitere diskussionen, og at alle kommer til orde. Der er syv pladser. Du skal bestille gratis billet her siden. På dagen for arrangementet sender vi en mail med et link. I mailen er der også et telefonnummer til ordstyreren, som står klar 20 min. før for at hjælpe, hvis teknikken skulle drille. Vi bruger programmet Teams, så tjek gerne ind i god tid, hvis I ikke har prøvet det før

Tirsdag den 23. februar 2021, kl. 19.Entré: Gratis billetter

Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, Esbjerg

Opdater update

Fra
Til

Opdater update